Ekstra stor gaming musemåtte til præcis kontrol
White Shark Karuta XL Premium gaming musemåtte giver dig fuld kontrol og stabilitet under gaming eller arbejde. Den store flade på 900 x 400 mm giver plads til både tastatur og mus, så du ikke løber tør for bevægelsesrum midt i kampens hede.
Musemåttens glatte tekstiloverflade sikrer, at selv små håndbevægelser registreres nøjagtigt af musens sensor. Undersiden i massiv cellulær gummi holder måtten fast på bordet, så den ikke skrider under hurtige musebevægelser. Tykkelsen på 3 mm giver en stabil og jævn base, der tåler mange timers intensiv brug.







