Sort brusesæt
Sort er blevet en alvorligt populær trend i indretningen. Det er en kontrastfarve, som gør dit badeværelse til et statement.
Se vores store udvalg af Primy armaturer
Primy er armaturer til køkken og bad i svensk kvalitet og stilfuldt, minimalistisk design. Vælg mellem et utal af forskellige formgivninger og farver til både køkkenvask, håndvask og bruser – og find toiletrulleholdere, kroge og andet tilbehør, der passer til.
Skandinavisk design med omtanke
Primy har dybe rødder i den skandinaviske designtradition. Her møder minimalisme, gennemtænkte detaljer, teknologi og spidsfindigheder hinanden i nogle helt unikke armaturer til både køkken og bad.
Omtanke for vandkvalitet og vandforbrug
Det gennemgående materiale i alle Primys armaturer er rustfrit stål. Det er ekstremt slidstærkt, hvorfor du nemt kan have glæde af dit flotte Primy armatur i mere end 30 år. Samtidig udleder det ikke nogen form for giftige tungmetaller – som f.eks. bly – eller andre sundhedsskadelige stoffer til dit drikke vand. Og så er det 100 % genanvendeligt.
Samtidig sørger teknologien i deres vandhaner og blandingsbatterier for, at vandforbruget reduceres, så der også vil være frisk vand til den generation, som engang skal tage over efter os.
Unikt design og prisvindende designer
Det er det unikke, minimalistiske og skandinavisk forankrede design, der får Primy’s vandhaner til at skille sig ud fra mængden. Samt anderledes eksklusive farvevalg som f.eks. messing, kobber og helt sort.
Det skaber nogle helt unikke udtryk på dit armatur eller brusesystem, der leder tankerne hen på, hvor banebrydende designet på hifi-anlæg og tv blev, da B&O i sin tid relancerede alle deres produkter i et helt nyt vane- og banebrydende design.
Bag designet står indiske Venkat Tirunagaru, der har flere anerkendelser og designpriser med sig i rygsækken, bl.a. en Red Dot Award. Han kommer fra et kunstnerhjem i Indien og har studeret både medicin og ayurvediske principper, før han skiftede løbebane og blev designer. Det bragte ham til Sverige, hvor han hurtig blev begejstret for den skandinaviske designtradition og de muligheder, den giver.
Ayurvediske principper handler om, hvordan de fem elementer, vi kan registrere med vores fem sanser, spiller samme og påvirker hinanden, og hvordan vi opfatter den verden vi lever i. Her er vand livets kilde, som vi skal værne om og passe på. Netop den tilgang har givet designeren inspiration til både udformning, materiale- og teknologivalg i Primys brede sortiment af vandhaner, blandingsbatterier og armaturer.
Primy til køkkenet
Til køkkenet tilbyder Primy et bredt udvalg af armaturer med god rækkevidde og plads under. Af nytænkende detaljer er et armatur med en tud, der kan drejes 180 grader. Derved bliver det nemmere at skylle af og vaske op, fordi strålen kan rettes opad eller lige derhen, hvor snavs og skidt skal skylles af.
Designet er minimalistisk og holdt i runde, organiske og vinklede former. De fleste af køkkenarmaturerne kan desuden fås i både stål, messing, kobber og sort eller hvid. Det giver dig ekstra muligheder for at skabe et ensartet og gennemført design i køkkenet – og har du brug for tilbehør som sæbepumper, kroge og lignende, finder du det også i tilsvarende farver i Primys produktsortiment.
Alle Primy-produkter til køkkenet er holdt i rengøringsvenlige overfalder og design uden synlige samlinger. Det sikrer både bedre hygiejne og at dit armatur holder i mange år fremover.
Primy til badeværelset
Til badeværelset har Primy alt i blandingsbatterier til håndvasken og brusesystemer til badet. Igen kan du vælge mellem forskellige minimalistiske design holdt i organiske, runde og vinklede former, ligesom stort set alle produkter fås i farverne stål, messing, kobber og sort.
Igen er der tænkt på de praktiske detaljer, der gør hverdagen lettere. Således er Primys brusesystemer udstyret med både top- og håndbruser. Det giver dig de bedste muligheder for at blive skyllet over, samt punktvaske dig der, hvor der er behov for det.
Slangen til håndbruseren er udstyret med antitvist, så du slipper for at skulle stå og rette den ud, bare fordi håndbruseren er blevet vendt et par gange.
Lige som til køkkenet kan du vælge mellem forskellige former for badeværelsestilbehør i matchende farver og design. Det gør det nemt at fuldende designet og give dit badeværelse et afrundet og balanceret udtryk.
Køb Primy hos LavprisVVS.dk
Bestiller du Primy armaturer hos LavprisVVS.dk, får du ikke alene nogle af markedets bedste priser. Du får også nem retur med mulighed for at tilkøbe 60 dages udvidet retur på alle ordrer.
Har du spørgsmål – både før og efter salget? Så sidder vi klar pr. telefon, på Facebook eller på mail. Så bestil trygt hos LavprisVVS.dk og glæd dig til dit nye Primy armatur i køkken eller bad.