Grohe Rapid SLX – fremtidens indbygningscisterne
Grohe Rapid SLX er forberedt på fremtidens krav til toiletter – samt til modens omskiftelige krav til udseende og farvevalg. Således er Grohe Rapid SLX forberedt til el-tilslutning, lige som skyllet nemt kan justeres, hvis toiletkummen må udskiftes. Derved kan indbygningscisternen også bruges til f.eks. douchtoiletter og fremtidens design af hængetoiletter. Bestil fremtiden i dag fra LavprisVVS.dk!Ingen kender fremtiden! Derfor er det godt at være forberedt på lidt af hvert.
Det gælder om noget for indbygningscisterner. For netop i disse år sker der en masse på toiletfronten, som stiller nye krav til både ophæng, styrke og tilslutningsmuligheder.
Så lige rundt om hjørnet venter fremtidens toilet. Det ser ud til at være både mere avanceret og på sigt også mere intelligent end den porcelænsskål, vi har hængende på væggen eller stående på gulvet i dag.
Vær forberedt på fremtidens tendenser
Det skal være nemt at tilpasse indbygningscisternen til fremtidens krav. Også til skyl og tilslutningsmuligheder – uden at du behøver at slå væggen ind til indbygningscisternen ned igen.
Her er Grohe Rapid SLX det sikre valg!
For med den indbyggede flow manager (udløbsregulator), kan du eller den VVS-mand, som sætter dit nye toilet op, nemt indstille hastigheden på vandgennemstrømningen. Derved sprøjter vandet ikke ud på gulvet, hvis fremtidens toiletkumme f.eks. ikke har nogen skyllekant. Eller toiletskålen er blevet mindre.
Justeringen kan foretages hurtigt og nemt på under 5 minutter, da man kan tilgå flow manageren nemt via den åbning, som trykpladen er fastgjort på. Derved sparer du både timeløn og udgifter til eventuelle reparationer af væg eller skalmur, når du engang skal skifte toilettet ud.

Markedets mest støjsvage skyl
Det er også slut med at være bange for at vække naboerne eller resten af husstanden, når du er på toilettet. Også om natten, hvor der ikke er en masse andre lyde, som kan overdøve, at du trækker ud i toilettet.
Grohe Rapid SLX-indbygningscisternen er nemlig udstyret med Grohe Whisper-teknologi, der giver markedets mest støjsvage skyl med en lydstyrke på ned til 18 dB(A). Det er opnået ved at anvende ekstra støjsvage og støjbegrænsende dele i hele konstruktionen, samt ved at anvende markedets bedste støjisolering. Den sikrer samtidig, at lyden fra skyllet ikke bliver transmitteret videre til selve bygningskonstruktionen.
Vælger du en af Grohes ekstra lydløse toiletskåle, får du et endnu mere lydløst toiletbesøg.
Det gør trækket og det efterfølgende skyl helt tyst – selv om vi naturligvis ikke kan love dig, at faldstammen bliver mere lydløs af, at du har fået installeret en Grohe Rapid SLX-cisterne.
En vandbesparende toiletløsning
Nu vi er ved skyllet, så er det et af de mest vandøkonomiske, der findes på markedet.
Således kan du komme helt ned på kun at bruge 3 liter vand til det lille skyl. Det vil spare dig og din familie for mange penge på vandregningen. Og leve op til kravene langt ind i fremtiden.
Sammen med den indbyggede flow manager giver det mulighed for altid at finde et skyl, der passer perfekt til din toiletskål, du har valgt.

Grib tidens modetendenser
Lige som alle andre former for boligindretning, er der også modetendenser i indretningen på badeværelset.
Lige nu skal det moderne badeværelse være stort, med plads til mere end blot at kunne gå på toilettet og blive vasket. Målet er at skabe et hjemmets wellness-center, hvor du kan stresse af og genfinde roen efter – eller før – en hektisk hverdag.
Det kræver plads og stiller høje krav til indretningens elegance og eksklusivitet. Også når det kommer til designet og betjeningen af toilettet. Det skal helst kunne integreres fuldstændigt til badeværelsets stil – både størrelses- og farvemæssigt.
Samtidig vil fremtidens mere avancerede toiletter højst sandsynligvis stille nye krav til størrelsen af f.eks. betjeningspladen.
Derfor er Grohe Rapid SLX forberedt til at kunne håndtere både store og små betjeningsplader. Skiftet foregår lige så enkelt og let, som hvis du vil udskifte en stikkontakt i din elinstallation. Og skal der bruges en større betjeningsplade, er det blot at anskaffe den tilhørende adapter.
Du har også vide muligheder for at placere betjeningspladen. For med EasyConnect skal der bare trækkes en lufttryksslange fra betjeningspladen og til cisternen.
I alt kan du vælge mellem
- 2 forskellige størrelser
- 3 forskellige design
- 12 forskellige farver
på betjeningspladen. Det gør det det nemt altid at finde en betjeningsplade, der passer til badeværelsets design og farvevalg. Både nu og i fremtiden.
En holdbar og langsigtet løsning
Vægten på fremtidens toilet bliver heller ikke noget problem. Grohe Rapid SLX er solidt designet og bygget til at holde i mange år. Indbygningscisternen er således monteret på en kraftig stålramme, der kan holde til at bære op til 400 kg. Og både sliddelene og de enkelte dele i resten af konstruktionen er designet til hverdagens brug og slitage.
Så med Grohe Rapid SLX får du en indbygningscisterne, der er bygget til at holde i mange år.
Nemt og enkelt at skifte til douchetoilet i fremtiden

Indbygningscisternen er forberedt til fremtidens toiletter. Og skift og installation er gjort nem og enkel. For Grohe Rapid SLX har plug’n’play installation af både forskellige vandtilslutninger og ekstra fleksible tilslutningsmuligheder for hængeskål og afløb.
For allerede i dag vælger flere og flere at opgradere toilettet til et douchetoilet, når det gamle toilet skal udskiftes. Det giver et meget mere hygiejnisk toiletbesøg. Både fordi et hurtigt skyl med vand rengør bedre end papir. Og fordi fingrene ikke risikerer at komme i kontakt med coliforme bakterier under toiletbesøget.
Vi kan også forvente os mere endnu intelligente toiletter, der både kan holde øje med vores sundhedstilstand, øge komforten ved selve toiletbesøget og meget mere. Dem har du måske allerede oplevet, hvis du har været på besøg i f.eks. Japan, hvor den type toiletter er blevet meget populære.
Begge disse fremtidens toiletter stiller nye krav til monteringen – både hvad angår tilslutning af strøm og vand, samt til hvor stor en vægt, stålrammen i indbygningscisternen kan bære.
Derfor er Grohe Rapid SLX forberedt for nem strømtilslutning. Tilslut strømmen til det indbyggede udtag, når du installerer indbygningscisternen. Så er det klar til brug, når du engang får brug for strøm til at drive den indbyggede elektronik i fremtidens toilet.
Køb Grohe Rapix SLX hos LavprisVVS.dk
Hos BilligVVS.dk finder du et stort udvalg af de kendte VVS-produkter fra Grohe. Herunder naturligvis også Grohe Rapix SLX og Grohes Sensia Arena douchetoiletserie, der er lige til at montere på den bomstærke indbygningscisterne.
Bestiller du i dag, leverer vi med fragtmanden direkte til din adresse. Og har du spørgsmål både før og efter købet, kan du altid spørge vores faguddannede kundeservice.
Udvalgte produkter fra Grohe