Toiletter
Find det perfekte toilet til dit badeværelse med fokus på funktionalitet, design og nem rengøring. Vælg mellem væghængte, gulvmonterede, kompakte og moderne douchetoiletter fra anerkendte mærker som Ifö, Geberit, Grohe og Villeroy & Boch. Opdag vandbesparende løsninger med dobbeltskyl og overfladebehandlinger, der sikrer hygiejne og lang holdbarhed – alt samlet ét sted til dit badeværelse.
Oplev et douchetoilet hjemme hos dig selv
Nu har du chancen for at afprøve et douchetoilet derhjemme – helt gratis i 14 dage. Med Geberit AquaClean Cama testsættet kan du opleve den friske og behagelige følelse af douche med vand efter toiletbesøg. Sættet er kompatibelt med alle toiletter, og levering og returnering sker nemt med posten. Installationen kræver ingen værktøj, så du kan hurtigt tage det i brug. Nysgerrig? Bestil dit testsæt via linket og oplev forskellen selv.
Ofte stillede spørgsmål om toiletter
-
1
Stoppet toilet – hvad gør man?
Brug først en svupper for at skabe vakuum og løsne blokeringen. Hjælper det ikke, kan en toiletspiral bruges til at fjerne proppen. Undgå kemikalier, da de kan skade rør og pakninger. Hvis toilettet stadig er stoppet, bør du kontakte en fagperson
-
2
Hvad koster et nyt toilet?
Et nyt toilet koster alt mellem 1200 og 5.000 kr. afhængigt af model og funktioner. Væghængte og douche toiletter ligger ofte i den høje ende, mens enkle gulvstående modeller er billigere.
-
3
Hvad koster et toilet, der løber?
Et løbende toilet kan øge vandregningen med 1.000–3.000 kr. om året afhængigt af, hvor meget det løber. Ofte skyldes det en defekt pakning eller bundventil, som er billig at udskifte.
-
4
Toilet kan ikke skylle ud – hvad skyldes det?
Det skyldes typisk en defekt skylleknap, bundventil eller manglende vandtilførsel. Tjek først, om der er vand i cisternen. Er cisternen tom, kan problemet være svømmer eller tilgangsventil.
-
5
Hvor meget vand bruger et toilet?
Ældre toiletter bruger 9–12 liter pr. skyl. Moderne toiletter med dobbeltskyl bruger typisk 3 og 6 liter pr. skyl, hvilket reducerer vandforbruget markant.
-
6
Hvor meget fylder et væghængt toilet?
Selve skålen fylder typisk 48–54 cm i dybden. Med indbygningscisterne kræver installationen ofte en vægdybde på ca. 12–20 cm afhængigt af system.
-
7
Hvor mange kilo kan et væghængt toilet holde til?
Et korrekt monteret væghængt toilet kan typisk bære op til 400 kg. Det kræver, at installationsrammen er monteret korrekt i væg eller gulv.
-
8
Med eller uden skyllekant?
Toiletter uden skyllekant er blevet et populært valg, fordi de er nemmere at holde rene. Uden en skjult skyllekant er der færre steder, hvor snavs og bakterier kan samle sig, og det giver både bedre hygiejne og lettere rengøring. I filtreringen kan du vælge, om toilettet skal være med eller uden skyllekant.


































































































































































































































































