Kurv
0
Samlet tilbud?
Lav forespørgsel her
Har du spørgsmål?
Send os en email.
Uendelig returret
Kun kr. 29,-
Nyhedsmail
Tilmeld dig her:
   

Ofte stillede spørgsmål - FAQ

Ventilation og klima / Montering af genvindingsanlæg

Hvordan monterer jeg et genvindingsanlæg?

Som beskrevet kan Lavprisvvs.dk ikke hjælpe med at dimensionere og montere et genvendingsanlæg, men i år 2009 monterede jeg selv et anlæg i mit hjem. Fremgangsmåden vil jeg gerne forklare i dette afsnit, i håb om at andre kan gøre brug af den viden, jeg har på området.
Det anlæg jeg har monteret er et Nilan Komfort anlæg.

Jeg gjorde følgende:
Jeg monterede mit Nilan anlæg på loftet over vores badeværelse, (jeg kunne have placeret det over vores soveværelse, men man skal være lidt obs. På, at det godt kan larme en lille smule, derfor syntes jeg ikke, det skulle være lige ovenpå et soverum). Jeg har placeret mit Nilan anlæg ovenpå et isoleringsbat, da den tager de værste vibrationer fra anlægget.

Fra anlægget har jeg valgt en dimension på Ø160 som en føde rør, ud fra mit Ø160 rør har jeg ført Ø100 ud til hver værelse, bliver dit stræk på mere end 3-4 meter vil jeg nok vælge Ø125 mm.

I børneværelset på 12 m2 (gælder børneværelser på imellem 6-12 M2) førte jeg en indblæsningsventil ind (luft ind i rummet), og i soveværelse har jeg ført både en indblæsning og en udsugning ind. I badeværelset har jeg ført en udsugning ind, her kan man med fordel også tage en indblæsning ind, men gøres det, ligesom jeg har gjort, skal du lave, så der kan trække luft ind under døren.

I stue og køkken har jeg både ud og indblæsning på Ø125 mm.

Det er vigtigt at ud og indblæsning er i samme dimension, ellers vil der danne sig over- eller undertryk.

Når du vælger at placere en indblæsningsventil, skal du lige være obs. på, at det ikke skal være lige over et sted, hvor man sover, eller sidder som f.eks. I en sofa i stuen, da den luft der kommer fra denne dyse, godt kan føles som træk.

Der følger ikke rigtig noget med til selve comfortanlægget andet end den medfølgende CTS 600 styring, rør og fittings skal købes ved siden af.


Ting man skal huske når man laver et ventilationsanlæg:
- Der skal laves to hætter i taget (ud- og indblæsning)
- Man skal måle om, anlægget kan komme op gennem loftlemmen
- Der skal trækkes et afløb op, til der hvor anlægget skal stå på loftet,
  da det kræver et kondensafløb til selve comfortanlægget
- Alle rør der placeres på et ikke isoleret loft, skal isoleres mod kondens.
- Der skal trækkes strøm til anlægget


Håber mit svar kan bruges, og du selv kan vurdere, om der skal en professionel med ind over, eller om du selv kan stå for installationen. Det er ikke så svært, det er bare lige at komme i gang :)

 

LavprisVVS A/S
Tranbjerg Hovedgade 48
8310 Tranbjerg J.
Tlf. 86 77 00 44
salg@lavprisvvs.dk

Konto nr.: 7266-0001018894
CVR / SE: 276-206-04




     







Indhent tilbud






Har du spørgsmål?