Ofte stillede spørgsmål - FAQ

Køkkenkværnen har haft 50 års jubilæum, og er almen kendt af enhver Amerikaner. Her i Danmark er køkkenkværnen stadig lidt af en nyhed. Køkkenkværnen som vi danskere bedst kender fra de amerikanske film, fordi den sidder i mere end halvdelen af alle amerikanske hjem, kan også installeres i en ganske almindelig dansk køkkenvask. Og det er sket i flere hjem i en rasende fart i de seneste år. Når man først har haft en kværn i sit køkken, kan man slet ikke forstå, hvordan man har kunnet undvære den førhen.

Se vores køkkenkværne fra Insinkerator

Nej en køkkenkværv er ikke farlig. Den er af flere årsager risikofri at bruge, både for børn og voksne.

1: Den fungerer ved hjælp af rivejern, der er derfor ingen knive i kværnen.

2: Der skal strøm til, for at få kværnen til at fungere. Man kan placere afbryderen så langt fra kværnen, at den er uden for børns rækkevidde

3: Skulle et barn alligevel stikke fingrene ned i kværnen, mens den er tændt, vil barnet få et slag over fingrene af de svingarme, der skubber affaldet ud på rivejernet. Det er ikke et slag, som man kommer tilskade af, men det er et slag, der gør at man trækker fingerne/hånden til sig igen. (det skal siges, at tvinger man sig selv til at holde hånden nede, kan man få en blå negl)

4: Hvis man taber noget ned i kværnen, der ikke kan kværnes (en teske eller en anden hård genstand) er dette heller ikke farligt. Det vil larme en del, svingarmen vil til sidst sætte sig fast og motoren vil slå fra. Hvis ikke motoren selv slår fra, kan man afbryde kværnen og derefter tage genstanden op med en tang. Derefter tilslutter man strømmen igen, og kværnen vil køre som før. Taber man et stykke plastfolie ned i kværnen, vil det vikle sig ind i kværnens svingarme, som derved forhindres i at fungere normalt og motoren vil igen slå fra. Hvis motoren selv har slået fra, skal dette løses (sluk for strømmen) og genstart den derefter igen ved at trykke på en knap i bunden.

En Køkkenkværn kan monteres på de fleste køkkenvaske, der bliver solgt her i Danmark. Det kræver dog at vasken er med kurveventil eller nærmere med et 3½ tommer afløbshul. Man skal afmontere den kurveventil, der er på vasken, og derefter monterer den ventil der følger med. køkkenkværnen som passer i det samme hul i vasken som kurveventilen gør. Der følger altid en vejledning med til kværnen der let illustrer hvordan den monteres på din vask.
OBS. Der hvor de fleste falder i er at man skal huske at der skal strøm frem til vaskeskabet, da køkkenkværnen kræver 220 V, er det ikke muligt at trække fast strøm hen i vaskeskabet, vil en køkkenkværn ikke være anvendelig i dit hjem
Det tilrådes, at en vvs-installatør installerer selve kværnen, og at en elektriker sørger for el-tilslutningen.

Vi skal alle være bedre ved miljøet og den bedst måde at få os alle sammen til at hjælpe, er ved at gøre det nemt. Med en køkkenkværn er det ikke blot nemt, det er nemmere at skåne miljøet da ens arbejdsproces ved en køkkenkværn er blevet nemmere, og samtidig skåner vores miljø. Miljømyndighederne bestræber sig på et mindske den husholdningsaffald den enkelte familie generer, her er målet at halvdelen af vores affalds skal kunne genbruges/genanvendes Der har været lavet mange forsøg for at nå disse mål, heriblandt affaldssortering i sorte poser og grønne poser. Men lige så snart det ikke er nemt og bare lidt bøvlet, falder den kode plan med at kildesorter vores affald. Hvis vi bruger en køkkenkværne til alt vores organiske affald, vil dette løbe gennem vores kloarksystem og komme til vores rensningsanlæg, hvor slammet kan bruges til biogas eller gødning i landbruget. Tilbage står vi så kun med halvdelen af vores affald, som skal til forbrændingsanlægget. Hvis jeg lige skal komme med en anden god grund, så ligger alt dit organiske affald ikke og lugter i din køkkenskraldespand mere..

Miljøstyrelsen har ingen indvendinger mod køkkenkværnen men har lagt det op til hver enkelt kommune at afgøre, om de tillader, at man installerer en.

Køkkenkværne fra Insinkerator

Alt organisk køkkenaffald kan stort set kværnes, Jeg har selv haft min kværn siden 2002, og har taget med fra mit først hus, til det hus jeg bor i dag. I mit først hus havde jeg et Ø50 mm afløb fra min vask og 6 meter hen til min faldstamme på Ø110 mm, Grunden til at jeg nævner det er, at jeg har oplevet at have skyllet alt mit katoffelskrald ud i kværnen på engang, og har så oplevet at mit afløb har stoppet til. Jeg lærte derfor hurtigt at lade vandet løbe, tænde kværnen og hælde katoffelskrællerne ned i kværnen en håndfuld af gangen og tælle til 3. Efter denne metode har afløbet aldrig stoppet til igen. Der hvor jeg bor i dag, har jeg ført et 110 mm afløb helt frem til mit køkkenskab (dette gøres i alle nye huse) så nu er jeg vist dækket ind, men vanen med at ikke at tage alt skraldet på engang har jeg aldrig sluppet :)

Her er eks. hvad jeg selv sender gennem min kværn: Katoffelskræller, ja faktisk alle former for skræller (grøntsagsskræller), kaffegrums, tebreve, visne blomster, fiskeben, kyllingeben, skaldyrsskaller eller kort sagt alt det, der i en skraldespand hurtigt bliver yderst ildelugtende.

http://www.youtube.com/user/LavprisVVS#p/u/14/sTlL6L-9JKM

Man starter motoren på kontakten, og tænder for vandet, hvorefter man skubber madresterne ned i kværnen. Her bliver de fanget af kværnens svingarme og skubbet ud mod de faste rivejern på kværnens yderside, som hurtigt maler dem til meget små partikler.
De partikler skylles gennem en perforeret plade i bunden af kværnen, ud i afløbet og videre ned i kloakken. Det kan tydeligt høres, når madaffaldet er kværnet færdigt. Kværnen skal dog køre endnu et par sekunder med vandet løbende. Derefter er kværnen renset og helt fri for lugtgener.