Ja og nej. den bliver jo varm, men en håndklædetørrer yder meget lidt Watt i forhold til en radiator. Formålet med en håndklædetørrer er, at tørre et vådt håndklæde efter endt bad og at tage sig flot ud på badeværelset. Den bedste løsning er at lave gulvvarme og montere en håndklædetørrer. Jeg ville ikke selv anskaffe mig en håndklædetørrer, som eneste varmekilde i et rum, kun hvis rummet ikke har det store behov for at blive opvarmet.
Kan jeg montere en termostatventil på min håndklædetørrer?
Ja det kan man godt, men igen en termostatventil vil forsøge at nå den varme, som den er indstillet til. Er termostatventilen monteret på en håndklædetørrer som beskrevet ovenfor, er den ikke ret god til at levere varme til selve rummet. Ventilen vil stå åben det meste af tiden, hvilket kan medføre en meget dårlig afkøling, hvis man har fjernvarme. Håndklædetørren ikke er god til, at frigive den varme der strømmer igennem den, og man vil sende meget varmt vand tilbage til fjernvarmeværket.
HUSK også at monteres der en termostatventil på en håndklædetørrer og selve rummet er varmt nok, vil termostaten lukke for varmen på håndklædetørren. Man har derved ikke mulighed for at tørre det våde håndklæde, som man havde i sinde. Så herfra ville jeg ikke anbefale en termostatventil, brug i stedet en returventil, eller en håndklædetørrer ventil, som ses på linket nedenfor: Returventil Håndklædetørrer ventilsæt
CC målet er afstanden imellem tilgang og afgang på håndklædetørren. Sagt på en anden måde, den afstand man skal lave imellem frem og returløb på vandinstallationen til selve håndklædetørreren.
Højde for montering?
Der findes ingen regler om højde placeringer på en håndklædetørrer, den sættes op alt efter kundens ønske.
Gode tips når man skal montere en håndklædetørrer
Et godt tips når man monterer en håndklædetørrer er, at man monterer sin håndklædetørrer som noget af det første i sit baderum, helt inden man lægger fliser. Man trækker så sine varmerør hen til håndklædetørren, enten ind i væggen eller op af gulvet og forbinder dem til håndklædetørren, derefter støber man gulvet eller pudser vægen, så indbygningsdåserne mures inde. Når dette er tørt afmonteres håndklædetørren igen, og pakkes væk til badeværelset er helt klar. På den måde er man sikker på, at ens rør hen til håndklædetørren passer, og at de ikke sidder skævt, da dette vil medføre at hele håndklædetørren vil sidde skævt.
Hvis den skal monteres med en el patron
Mange vælger at monterer deres håndklædetørrer med en el-patron og i visse tilfælde en kombination af vand og el. Alle håndklædetørrer kan laves om til en eldrevet tørrer. Dette kræver blot, at man fylder den halvt op med vand og halvt glykol og derefter monterer en elpatron i bunden. Igen er her lige et lille tips: vend håndklædetørreren på hovedet mens den fyldes op med væske og monter el-patronen.