|
|
| 0 vare(r) |
I alt 0,00 DKK
 |
|
|
| LavprisVVS åbner helt nyt kundecenter! "Vi har lyttet til vore kunder... ...og forbedret måden, vi fremover vil informere vore kunder omkring opdaterede leveringstider." Vi har udviklet et helt nyt system, der dagligt opdaterer alle igangværende ordrer med de nyeste informationer fra vores leverandører. Som du nok ved, er vores koncept, at varen bliver leveret direkte fra leverandøren/producenten og ud til din adresse. Varen er derfor ikke på noget tidspunkt forbi os. En sand udfordring for os Det har derfor til tider været en udfordring, at styre ordrer, der ikke blev leveret rettidigt, hvis den enkelte leverandør ikke har meldt ud, at varen er i restordre. Enkelte af vores kunder er havnet i denne fælde, og deres ordrer kan i nogle tilfælde være skubbet yderligere en 1 eller 2 dage, selvom vi som virksomhed har været i den tro, at varen har været leveret til tiden. Kunden kan følge ordren 24-7 Direkte nethandel kan være udsat for problemer med leveringstider, da selve logistikken ikke ligger hos netbutikken, men hos et stort netværk af leverandører. I vores nye kundecenter kan vores kunder logge ind i systemet, straks efter de har fortaget en handel, og fra starten af følge status på ordren - om er modtaget, bestilt og hvornår den bliver leveret osv. BETA version er lige på trapperne! Kunden kan i langt højere grad være med til at planlægge sit byggeri efter en leverance, når dette nye system er lagt online. Vi forventer at lægge en beta version online i starten af uge 18, og rette de fejl der evt. måtte være, så vi har et fuldt køreklart system, der er testet af vore egne kunder i uge 19-20. Vi forventer os rigtig meget af dette system, som gerne skulle give vore kunder lige så stor fornøjelse af at følge deres bestilte ordre, som de havde med at bestille den. Du, som kunde, skal være med hele vejen - det er trods alt din pakke vi behandler! |
|
|
|
|